Martin Iversen ApS

Danske priser på ŠKODA SCALA

ŠKODA SCALA får danmarkspremiere i weekenden 15.-16. juni. Priserne starter ved 189.995 kr. for en ŠKODA SCALA 1.0 TSI 95 hk ACTIVE.

ŠKODA SCALA kommer snart til Danmark, og nu er de danske priser klar. Der er noget at glæde sig til, for priserne på ŠKODAs nye mellemklassebil, som er næsten lige så rummelig som en OCTAVIA, starter under 200.000 kr.

Active: omfattende sikkerhedsudstyr og Simply Clever-løsninger

Med en frapris på 189.995 kr. bliver ŠKODA SCALA 1.0 TSI 95 hk ACTIVE den billigste SCALA. Trods den lave pris har Active masser af udstyr – ikke mindst alt det vigtige sikkerhedsudstyr, som alle SCALA har tilfældes. Således har SCALA både frontassistent med udvidet fodgængerbeskyttelse, vejbaneassistent, syv airbags, multikollisionsbremse og eCall – automatisk nødkald. Der medfølger også ŠKODA Care Connect i ét år, hvor man via en app bl.a. kan få notifikationer, hvis bilen overskrider en brugerdefineret fartgrænse eller kører ind i/forlader et brugerdefineret område.

Komfortudstyret omfatter bl.a. aircondition, to USB-C-porte i midterkonsollen, SWING-infotainmentsystem med DAB+ og Bluetooth-opkobling. Derudover har udstyrsniveauet ACTIVE f.eks. lysassistent med coming home/leaving home-funktion samt basis LED-lygter for og bag.

ŠKODA er kendt for sine praktiske Simply Clever-løsninger, og SCALA er ingen undtagelse. Det store bagagerum på hele 467 liter har praktiske kroge til at holde indkøbsposerne, og indersiden af tankdækslet huser en isskraber, som også er en måler til dækmønster. Som den første ŠKODA har SCALAs sprinklervæskebeholder en praktisk folde-ud-krave, så man ikke spilder ved påfyldning.

Ambition: animeret blinklys og forlænget glasbagklap

Næste udstyrsniveau er Ambition, hvor priserne starter ved 209.995 kr. for ŠKODA SCALA 1.0 TSI 95 hk Ambition. Med det udstyrsniveau følger en Image-pakke med Fuld LED-baglygter med animeret blinklys og den flotte forlængede glasbagklap, som får SCALA til at skille sig markant ud fra mængden af mellemklassebiler.

Udstyrslisten fortsætter med bl.a. tågeforlygter, Climatronic-klimaanlæg, multifunktionslæderrat, armlæn foran med Jumbo Box, fartpilot med hastighedsbegrænser, træthedsregistrering, 12 V-stik i bagagerummet og en paraply i førerdøren.

Udstyrsniveauet Ambition kan fås til flere forskellige motorer. Således der også 1.0 TSI 115 hk til 216.995 kr., 1.5 TSI ACT 150 hk til 241.995 kr. og dieselmotoren 1.6 TDI 115 hk til 234.995 kr. De tre motorer fås desuden med 7-trins DSG-automatgear til 20.000 kr.

Style: stort infotainmentanlæg og bakkamera

Style er SCALAs højeste udstyrsniveau, og dér starter priserne ved 239.995 kr. for en 1.0 TSI 115 hk Style. Udover Ambition-udstyret har Style bl.a. Bolero-infotainmentsystem med 8’’ skærm, Apple CarPlay og otte højttalere. Den store skærm viser også billedet fra bakkameraet, og der er parkeringssensorer bag.

Foran byder Style på Fuld LED-forlygter med AFS, som automatisk tilpasser lyset til køresituationen, ligesom en fjernlysassistent automatisk blænder ned og op for det lange lys. Derudover har Style f.eks. Easy Start – nøglefri start/stop – og armlæn i bagsædet.

SCALA har ŠKODAs nye designsprog, og det understreger Style med lækre detaljer som 16’’ Alaris-alufælge og vinduesramme i krom-look.

Udstyrsniveauet Style fås også til motorerne 1.5 TSI ACT 150 hk til 264.995 kr. og 1.6 TDI 115 hk til 257.995 kr. Dertil kommer muligheden for 7-trins DSG-automatgear til 20.000 kr.

Ekstraudstyr: digitalt cockpit og el-bagklap

Ikke alene har SCALA et omfattende standardudstyr. ŠKODAs nye mellemklassebil giver – afhængig af udstyrsniveau – også muligheder for ekstraudstyr, som normalt er forbeholdt langt større biler. F.eks. kan SCALA fås med digitalt cockpit til 6.400 kr., el-bagklap til 4.600 kr., og parkeringsassistent fra 8.000 kr. Drive Mode Select koster 1.300 kr., dynamisk fartpilot koster 5.000 kr., og Side Assist, som advarer mod bagfrakommende biler ved overhaling, koster 5.700 kr.

Panoramaglastag koster 9.500 kr., men det kan også fås som en del af en Emotion-pakke med Fuld LED-forlygter med AFS og sorte sidespejlkapper til 19.000 kr. til Ambition. Apropos pakker er der også en attraktiv Dynamic-pakke til SCALA med bl.a. sportssæder og sports-multifunktionslæderrat fra 5.900 kr.

Se den komplette liste med ŠKODA SCALAs udstyr, ekstraudstyr og ekstraudstyrspakker på skoda.dk.

Tryghedsaftale fra 4.995 kr.

ŠKODA-forhandlernes populære tryghedsaftaler lægger 2 år eller 3 år ekstra tryghed oveni den normale 2-årige fabriksgaranti og dækker de samme områder som fabriksgarantien i perioden. Tryghedsaftale til ŠKODA SCALA kan fås fra 4.995 kr. for +2 år/100.000 km. Se priser på de forskellige tryghedsaftaler og læs mere på skoda.dk.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk